K4 opgave - Louise

 Søndag i naturen 🍂


Hej med jer 😃

Søndag den 12.09.21 var min kæreste og jeg ude at gå en tur i Vesterskoven. Jeg opdagede hurtigt, at naturen var blevet mere efterårsagtig og bladene er begyndt at få en lidt mere efterårsagtig farve. 
Jo mere vi gik, jo flere ting fik vi øje på. Vesterskoven er fyldt med brombærbuske, og det var tydeligt at det er sæson for brombær lige nu. Jeg smagte også på dem, og jeg prøvede også at overtale min kæreste til at smage, men han synes det var ulækkert, for "der går jo dyr på dem" 😂.

I Vesterskoven er der så flot natur, og man kan virkelig lægge mærke til hvordan naturen ændrer sig når årstiderne skifter. Der var mange steder hvor bladene var ved at ændre farve, og jeg undrende mig også over hvorfor nogen blade havde ændret farve, og andre ikke havde.

Ruten vi gik er cirka 5.4 kilometer, og lige inden vi var henne ved bilen igen, så vi en masse svampe som så lidt giftige ud, men flotte var de. Vi opdagede også noget underligt som sad på et træ, og vi kunne slet ikke konkludere hvad det var. Jeg rørte ved det, og det føltes som en vandmand. Den var ret slimet, kold og så lignede det glimmer der var indeni den. Måske en anden kan konkludere hvad det var vi så? 😀



Det var en dejlig måde at bruge sin søndag på, og når man er opmærksom på det, får man faktisk nogle fantastiske natur oplevelser, og man opdager alt det som naturen har at byde på. Det er ikke sidste gang vi besøger Vesterskoven 😍. 

Tak for at I læste med. Vi ses. 








Kommentarer