Hej med jer 😀
Vi vil i dag fortælle jer om vores tur til Rømø hvor vi skulle ud på Vadehavet, til Lakolk og på Vadehavscenteret i Ribe.
I onsdag den 25/08-21 besøgte vi Vadehadet på Rømø. Dagen startede med, at vi alle mødtes ved Vadehavet kl 10 om formiddagen. Vores underviser Ib var med på turen, og startede med at fortælle hvad vi kunne forvente i løbet af dagen. Vejret var ikke med os, men som pædagogstuderende er mottoet jo "Der er ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning", så vi var alle iført regntøj og waders 😉.
Efter at vi allesammen havde taget waders på og var blevet forsynet med de boller Gruppe 1 havde med, gik vi allesammen ud på vadehavet med et net og en spand. Da vi kom derud kunne vi godt se, at det var godt mudderet til, men tænkte ikke videre over det. Vi gik ud og Camilla og jeg (Louise) opdagede hurtigt at det var med at gå hurtigt, da man ellers ville synke ned i mudderet 😂. Vi fandt en masse små krabber derude, men jeg må ærligt erkende, at vi havde mest fokus på, ikke at synke ned i mudderet. Jeg faldt ned i mudderet 2 gange, og der fik vi os allesammen et godt grin. Jeg var heldigvis ikke den eneste der faldt, så vi kunne da deles om den sjove oplevelse. Efter at vi allesammen havde fået samlet nogle forskellige dyr/materialer ind, fandt vi lige et sted på Vadehadet hvor vi lige havde mulighed for, at vaske vores hænder. Vandet var dog helt sort, men det var bedre end, at gå rundt med hænder der var fyldt med blæk lignende mudder 😆.
Efter vi havde fået en på opleveren, skulle vi videre til Lakolk strand for, at se på opskyl. Da vi kom til stranden blæste det helt vildt, og det var lige før man blæste væk. Vi tog igen det praktiske tøj på, denne gang mest for, at holde blæsten og kulden ude 😀. Vi gik allesammen langt hen af stranden imens vi fandt spændende ting som f.eks. muslinger, krabber og hvis jeg ikke tager helt fejl, fandt Birte vist en hajtand eller noget lignende. Det var ret fascinerende, at se hvad man kunne finde på stranden. Da vi havde gået i 20 minutters tid, satte vi os allesammen ned og fik en snak om de ting vi hver især havde fundet. Bagefter gik vi allesammen tilbage til bilerne, og det var lige før, at man skulle råbe til hinanden, for at man kunne høre hvad hinanden sagde. Her var der i hvert fald tale om, at blive blæst igennem 😂.
|
|
Som det sidste på dagens program, skulle vi allesammen ud til Vadehavescenteret i Ribe. Det var lige en halv times kørsel fra Lakolk, men vi kørte bare lige efter vi havde spist vores madpakker ved Lakolk strand. Da vi kom hen til centeret var der en mand ved navn Klaus, der fortalte om en masse spændende ting. Vi hørte blandt andet om fugle, hvordan de arbejder med børn, oplevelser, klima og meget mere 😀.
En spændende, hyggelig og oplevelsesrig dag med vores klasse. Det er dejligt, at komme ud på disse ture, da man får et indblik i Danmarks natur, og vi får viden om hvordan vi kan arbejde i pædagogisk praksis i fremtiden, samt får prøvet det på egen krop.
Tak fordi I læste med. Vi ses 😀.
Kommentarer
Send en kommentar