Dette bloginlæg beskriver de dyr vi har fundet ude på vores biotop i forbindelse med vores første aktivitet som er beskrevet i et af de andre blogindlæg.
Stikmyggen karakteriseres ved at den har en lang sugesnabel, skælformede hår på vingerne og ofte også på bagkroppen. De har en slank krop og lange ben. Det er hunmyggen som stikker og suger blodet, for at få energi til at producere æg. Hanmyggen lever af at suge nektar fra blomster. Myggen er sjældent længere end 16 mm og vejer op til 2,5 mg.
Skovskarnbasse kan blive 14-20 mm, den er enten sort eller blåsort med en metalblå eller metalgrøn rande. Følehornene er rødbrune og de lever typisk af rådne svampe. Man kan ofte se dem på skovveje eller komme flyvende på lune sommeraftener. Æggene lægger hunnen i gødning.
Skovkvikløber bliver mellem 10-12,5 mm, den er sort med længdefurede dækvinger og en svag grønlig eller blågrønlig metalglans, med enten en større eller mindre rødgul plet. Den er typisk at finde i en løvskov på en kølig og fugtig bund mellem visne blade og under nedfaldsgrene, den kan også findes i bark på en træstubbe typisk af el og ask, man kan dog også nogengange finde den i fugtige skyggefulde steder i haver og parker. Den er typisk aktiv om natten.
Bleg egebladlus kan blive mellem 1,7-2,2 mm. Den kan have farven gul, grågrøn eller lyserød med følehorn, som er lige så lange eller lidt længere end kroppen. Den er at finde på undersiden af egebladet og der er typiske mange af dem. Alle voksne jomfruhunner er vingede.
Skovflåtten lever af blod fra fugle og pattedyr. En skovflåt er gennem en livscyklus hvor den er nødt til at spise tre måltider blod. første måltid er som regel fra et mindre dyr eller en fugl, andet fra fx et pindsvin, egern, hare eller fasen og det tredje fra en hjort eller nogengange et menneske. Efter hvert måltid falder flåten til jorden og fordøjer blodet og derefter kravler den igen. Når hunnen har spist sit tredje måltid, lægger hun op til 2000 æg under nedfaldene blade.
Bænkebidderer findes der mange forskellige af i Danmark og derfor kan de være svære at kende forskel på. Nogle bænkebidderer lever på land, andre i saltvand eller ferskvand. Ligheden mellem de mange foskellige slags bænkebiderer er at de har en todelt krop, et hovede med to antenner og en hale med to uropoder, som bænkebiderne der lever i vand bruger til at bevæge sig med. De bænkebidere der lever på land har nogle særlige gæller som i fugtige omgivelser fungere som lunger.
Snegle tilhøre klassen bløddyr, da de ikke har noget skelet og fordi de bevæger sig ved at flytte væske fra et sted i kroppen til et andet. Der findes tre forskellige kategorier af snegle, landlevende-, slatvands, og ferskvandssnegle. dem vi har fundet er landlevende snegle. Nogle snegle bære et hus, de snegle som ikke har et hus kaldes for nøgensnegle og forveksles ofte med igler eller orme som lever i vand. Sneglens hus er lavet af kalk med et tyndt lag hornagtig materiale på overfladen. Alle de danske landsnegle og de fleste ferskvandssnegle ånder med lunger, hvor havvandssnegle og nogle ferskvandssnegle har gælder. De fleste snegle er hermanfroditter, dvs. at de både er han og hun under en parring.
Musvitten er en fugl med et sort hoved og en sort nakke med fremtrædende lyse pletter på kinderne og olivenfarvede overside og sin gule underside. Den spiser primært insekter i sommerperioden, men også andre former for føde resten af året.Den bygger typisk sin rede i hulninger i træerne. Hunnen lægger omkring 12 æg og udruger dem selv.
Myrerne kendes ofte på at de har følehorn med et skarpt, albueagtigt knæk, de har en kugleformet krop. De fleste myre er vingløse, men der er også nogle myre der har vinger.
Edderkopper karakteriseres ved at de har en todelt krop, otte ben, spindvorter og giftkirtler. Der findes mange forskellige arter i Danmark. De fleste edderkopper slå deres bytte ihjel ved hælp af det gift de har i giftkirtlerne, bortset fra en enkelt art som er planteæder, men eller er de mange andre arter rovdyr.
Kommentarer
Send en kommentar