Bergsplads, Haderslev 10-11 juni.
Så kom den store dag, torsdag den 10 juni, hvor vi skulle afsted på vores tur. Solen skinnede ca 23 grader, så intet at klage over, når man skulle tilbringe så mange timer ude i naturen.
Vi startede dagen i Rema 1000, hvor vi fyldte vores indkøbsliste meget nøje (Pånær med slik😇). Tjek, så var der styre på dette, også var det ellers afsted i bilerne og ud til vores plads.
Samarbejde:
Alle tre biler var fyldt med forskellige ting, så der var kun to veje, og det var frem og tilbage, mange gange. Heldivis havde vi taget en vogen med, som hjalp os en del!😅 Vi fik her også gjort os nogle pædagogiske overvejelser i forhold til hvis man skulle have en klasse med på tur, at så ville det være rigtig godt med en vogn, og måske dele børnene op i hold, så de på den måde kunne hjælpe hinanden.
Efter de mange skidt frem og tilbage fik vi lige delt os op i to hold, Sandra og Camilla fik fikset vores fine soveplads i sheltert og Louise og Emmeli fik tændt op i bålet.
I forhold til bålet der fik vi lavet et pagodebål, da vi mente at denne bålteknik vil være godt til det mad vi skulle have til frokost. Dette føre os videre til det næste på turen. For nu var vi altså blevet rigtig tørsige og havde egenlig bare brug for at mærke hvor vi lige var, og mærke hvad vi hver i sær følte. Alt dette blev klaret over en pepsi max og noget vand.
Frokost:
Emmeli gik lige så stille i gang med at tilberede frokosten, hvor menuen stod på æg med spidskål, bacon og grønsager. Lige så stille kom vi andre til og hjalp. Emmeli Stod for bålet og hvordan maden skulle tilberedes, da vi i gruppen følte hun kunne det bedst. Det gik rigtig fint med at få varmet pladen op, og på grund af bål typen kunne vi få fordelt varmen rigtig godt, så på 30 min var der mad også skulle der spises.
Det at være til:
Vi havde nu alle 4 brug for at nyde det dejlige vejr, og lagde os derfor ned på en dejlig græsmark, hvor vi lagde os på tæpperne. Vi nød her hele konceptet med bare at være til, og være til stede nu og her. Meeeen, det virkede ikke så så lang tid for os alle, så Emmeli og Camilla gik i gang med at finde på ting man kunne bruge naturen til. De fik lavet en lille græsplæne om til deres eget lille fitnees center, her blev der trænet og talt om hvordan man kunne anvende naturen en et rum fortræning, og hvordan man kunne bruge de med de forskellige målgrupper. Derudover fik vi også leget en masse leget, og fik snakke om alt mellem himmel og jord. En gang i mellem kom der en bille eller et andet dyr forbi, også fik vi snakket om det dyr, helt ned i detaljer, for vi havde vi tiden til dette.
Lejer ro:
Nogle timer efter gik vi op til vores plads igen, hvor vi alle havde brug for at trække os, og reflektere. Nogle sad lid med mobilen, andre kigget på bålet, eller ud over vandet. Vi fik her hver i sær lov til blot at reflktere over det vi havde brug for.
Efter denne ro, begynde vi at kunne mærke på hinanden at der var opstået en anden stemning. Sandra var nået til et punkt, hvor naturen havde fyldt hendes krop helt op, og hun havde svært ved at skulle kunne se sig selv på pladsen meget længere, fordi der simpelhen var sket så meget rent sanseligt. Så sandra besluttet sig for at ville tage hjem efter aftensmaden. Vi støttet alle i gruppen op om hendes beslutning, da vi alle mener man skal mærke efter i sin krop.
Aftensmad:
Emmeli begynde lige så stille at få gang i bålet igen med samme bålteknik. Og rollerne blev fordelt i forhold med hvem der skulle ordne hvad til aftenmaden. Vi nød virkelig bare at sidde på den bænk og skære de forskellige ting ud og så virkelig frem til at smage resultatet. Vi fik simregryde alla Emmelis mørdbradsgryde. Og netop det med at maden skulle simre viste sig at blive en af vores støreste udfordringer. For vupti, så var gryden altså blevet varmet godt op over bålet også var det ikke lige sådan at få til at stoppe med at boble. Men fik fik sat gryden over på en rist, og i mens kunne vi så koge kartoflerne til kartoffelmos. Vi fik løst de forskellige udforinger og fik her lært, hvad det vil sige at være løsningsoringteret. Maden smagte SÅÅÅÅ godt og vi spiste og spiste.
Jeg (Emmeli) kunne mærke at jeg efter aftensmaden, der var jeg fyldt op. Jeg har tidligere været nede med stress og kunne her mærke, hvor meget naturen fraktisk havde sat gang i mig, så jeg kunne mækre på mig selv, at hvis jeg skulle slutte den tur godt, så skulle jeg tage hjem om aften, og kople fra i min egen seng. Dette fik jeg fortalt til gruppen, men sagde jeg self blev og spiste pandekager og først kørte når de to sidste skulle i seng.
Efter sandra kørte, gik vi tre andre i gang med at vaske op og få lidt styre på lejeren så den var nogenlunde at se på.
Vi kun varmet pandekage panderne godt op, og fik lavet de dejligste pandekager over bål (Opskrift: https://www.spejdersport.dk/guides-og-viden/baalpandekager?gclid=CjwKCAjw_JuGBhBkEiwA1xmbRQWr-bdNVpx9ViNZvPs-NMXBgBT_XN8EGWZ-9oACWJNymkhxP59jzhoCgOMQAvD_BwE)
Vi fik til sidst på aften vent hvad vi hver i sær havde lagt mærke til og følt, og her sluttede aften så. Camilla og Louise stod tideligt op dagen efter og kørte derefter hjem.
Til sidste er her det litteratur som vi har anvendt og haft i vores tanker, under og efter turen:
* Bentsen, P., Andkjær, S. & Ejbye-Ernst, N. (2009). Friluftsliv, mål og indhold. I: Friluftsliv - Natur, samfund og pædagogik (s. 114-127). Kbh.: Munksgaard.* Sølvik, R. (2011). Friluftsliv som sosialt læringslandskap for ungdom med adferdsvansker. I: Souilé, T. & Therkildsen, B. (Red.), Friluftsliv - for mennesker med funktionsnedsættelse (s. 80-92). Handicapidrættens Videnscenter.
* Björn Tordson, Perspektiv på friluftslivets pædagogik. 2006, CVU Sønderjylland kap1, side 11-33
Kommentarer
Send en kommentar